Jurist til EU & Konkurrenceret

Talentfuld advokat til Gorrissen Federspiels gruppe for EU- & Konkurrenceret
Vil du arbejde med nogle af landets største og mest interessante sager inden for konkurrenceret? Vil du videreudvikle dine juridiske evner i et dynamisk og inspirerende miljø? Og vil du have selvstændigt ansvar for juridisk rådgivning af førende danske og udenlandske virksomheder?

Så finder du ikke et bedre sted at gøre det end hos Gorrissen Federspiel. Lige nu søger vi en dygtig advokat til vores afdeling for EU- & Konkurrenceret i København.

Rådgiv på det højeste faglige og etiske niveau
Som advokat hos Gorrissen Federspiel rådgiver du førende danske og udenlandske virksomheder, institutioner og kapitalfonde. Vi lægger vægt på, at vores rådgivning er på det højeste faglige, kommercielle og etiske niveau.

Vores gruppe arbejder med konkurrenceret, udbudsret, statsstøtteret og andre regulatoriske forhold – både i relation til transaktioner og tvister.

Bliv en del af en kompetent og succesfuld afdeling
I gruppen for EU- & Konkurrenceret bliver du en del af et engageret team med en uformel omgangstone. Vi behandler nogle af de mest spændende og komplekse konkurrencesager i Danmark. Det er en dynamisk og ambitiøs afdeling i vækst.

Her får du mulighed for at gå i dybden med udfordrende juridiske og kommercielle forhold. Du vil lære vores klienters forretning og processer at kende, forstå deres sager og i samarbejde med teamet arbejde for det bedst mulige resultat for klienten.

Form din karriere med et internationalt twist
Vi har et markant internationalt udsyn, og størstedelen af vores sager er internationale. Det betyder, at du samarbejder og udvikler dig med klienter og kolleger på tværs af kulturelle, juridiske og geografiske grænser. Derudover tilbyder vi både udviklingsprogrammer og udstationeringsaftaler med klienter og udenlandske advokatforbindelser, som giver dig de bedste muligheder for at skabe en spændende karriere med vægt på personlig og faglig udvikling.

Samarbejd med dygtige og sociale kolleger
Udover højtprofilerede sager og stærke internationale relationer tilbyder vi også et attraktivt arbejdsmiljø i Axel Towers i Københavns centrum med dygtige kolleger og en uformel og personlig omgangstone. Hos Gorrissen Federspiel samarbejder du med mere end 260 dedikerede advokater og advokatfuldmægtige. Vi er fleksible og giver plads til den karriereudvikling, hver enkelt ansat ønsker.

Advokat – og fagligt blandt de bedste
Du får den største chance for succes i jobbet, hvis du kan sige ja til følgende:

  • Du er advokat eller eventuelt 3. års fuldmægtig.
  • Du er talentfuld, ambitiøs og ønsker at videreudvikle dig gennem arbejde med komplekse og spændende sager.
  • Du har erfaring med konkurrenceret eller øvrige regulatoriske forhold.
  • Du har en udpræget forståelse for såvel juridiske som forretningsmæssige sammenhænge, og du er i stand til at sætte dig ind i komplekse sager og skabe overblik.
  • Du arbejder selvstændigt, grundigt og målrettet, men har samtidig lyst og evne til at arbejde i teams, herunder i tæt samarbejde med andre specialeafdelinger.
  • Du lægger vægt på klar kommunikation i skrift og i tale.
  • Du er en pragmatisk og løsningsorienteret rådgiver.


Ansøgning
Upload snarest din ansøgning via vores hjemmeside. Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte advokat Erik Kjær-Hansen på telefonnummer 33414141.

Gorrissen Federspiel er et af Danmarks største advokatfirmaer. Vi beskæftiger over 425 medarbejdere, heraf 260 jurister, og vi tilbyder rådgivning inden for alle erhvervsrelaterede områder. Som firma lægger vi vægt på kvalitet, etik, værdiskabelse, udsyn og holdånd. The extra mile har i mange år været et af vores slogans, og hos Gorrissen Federspiel gælder det både i forhold til klienter og kolleger.